Det som før bare var et proof of concept, bliver nu til virkelighed.
Den bærbare computer, med en gennemsigtig OLED skærm, som Samsung fremviste på CES messen, vil være i handlen inden for det næste års tid.
Når den endelig kommer, så lad os håbe at de har løst nogle af de problemer som den første udgave har. Bl.a. den meget lave opløsning (under 1000 bred og under 600 høj) på den 14″ model de fremviste. Tingene fremstår en anelse pixelerede og udtværede.
Udover dette fungerer skærmen dog meget godt. Den er virkelig gennemsigtig, og dette åbner op for en masse nye sjove muligheder. Vi forestiller os allerede at begge sider af skærmen vil være med touch, så vi kan bruge vores fedtede fingre til at trykke løs på skærmen uden at de dækker for det vi trykker på.
Endvidere åbner det i den grad op for argumented reality. Indtil videre er alle argumented reality spil og applikationer baseret på at der sidder et kamera som filmer, hvorefter man lægger et ekstra lag på “virkeligheden”. Nu kan kameraet spares væk og dette vil uden tvivl give en meget bedre kvalitet.
Prisen? Den tør vi ikke gætte på. Men vi tør godt gætte på at det absolut ikke bliver billigt.
Relaterede indlæg:
Det bliver sikker skide dyr
Den må jeg bare se når den kommer… Og bliver en smugle forelsket, vis jeg ikke skal tag helt fejl af mig selv…